Kontakt os
hej@jobwalk.dk

8 ting der er billigere på den anden side af grænsen

8 ting der er billigere på den anden side af grænsen

Der er mange, der tager en tur til grænsen en gang eller to om året for at købe billige drikkevarer og andre usunde ting, men vidste du, at der er mange andre ting, der er billigere, hvis man køber dem i Tyskland? Vi ser her på otte ting, der er værd at se på, næste gang du tager en tur over grænsen på storkøb.

Den første ting, du bør holde øjnene åbne efter, er sodavand. Det vidste du måske godt, men det er nu engang en af de ting, man kan spare flest penge på, ikke mindst fordi sukkerafgiften og panten er så høje i Danmark.

Som nummer to på listen har vi selvfølgelig øl. Det kan godt ske vi producerer den bedste øl i Danmark, men det betyder ikke at konkurrenter, der kan købes i Tyskland, er det rene urin, selvom mange nationalister ville argumentere for netop dette.

Den trejde ting er også ret åbenlys for de fleste, det er nemlig slik og chokolade, som både findes i meget større udvalg og er langt billigere, end hvad du finder i Danmark. Det er nok endnu engang på grund af sukkerafgiften, som hvis man tænker over det nok er der af en god grund, men hvem har tid til at filosofere over den slags?

Noget andet der er billigere ved grænsen er en opvaskemaskine. Det kan måske være svært at få plads til den, når man først har fyldt bilen med sodavand, øl og slik, og prisforskellen er næppe stor nok til at det er værd at tage den med. Det kan endda være man bruger flere penge på brændstof, end man sparer, især når så mange ting kan købes på internettet nu til dags.

Den femte ting vi vil se på er kød. Det er især relevant nu hvor vejret er perfekt til grill, så smut en tur over grænsen og fyld bilen op med nakkefilet til halv pris.

Porcelæn er den sjette ting på listen. Der er selvfølgelig mærker som royal copenhagen, som du ikke finder billigere, fordi det er et dansk mærke, men hvis kvaliteten ikke behøver at være i top er Tyskland stadig et godt sted at købe porcelæn. Hvis altså du kan få det med hjem uden at smadre det.

Den syvende ting er legetøj, som langt hen ad vejen er billigere på den anden side af grænsen. Du kan mere eller mindre regne med at det er billigere, hvis det er lavet af plastik.

Til sidst har vi noget, der er lidt mere kedeligt, men som ligesom nakkefileten koster cirka det halve i Tyskland. Det er nemlig briller, som er noget, man kan spare tusinde kroner eller mere på, hvis det er kvalitet eller designerbriller, man er ude efter.